RYTMEHOSPITALET er et mobildiskotek, der leverer gedigen fest, stemning, danseglæde, hygge og underholdning bl.a. gennem glade musikminder fra de sidste 40 år.
Målgruppen er primært “V O K S E N F E S T E R”, altså f.eks. 30, 40, 50, 60, 75 års fødselsdage, kobber- & sølvbryllupper, temafester om 70´erne, 80´erne og 90´erne o.s.v.
Her er ingen beatmixende, scratchende, ongo-bongo techno kendis-wannabee DJ´s der kun spiller for sig selv – tværtimod; her finder du en engageret & medlevende DJ på 50+, der selv har oplevet de gode gamle dage, og – ikke mindst:
DJ´en der stadig sværger til den gode gamle musik, behørigt krydret med det bedste af nutidens hits, og derfor til stadighed forfiner pladesamlingen med glad musik fra de sidste 5 årtier.
Pt. består bagkataloget af ca 43.000 titler, så mon ikke at de fleste af dine favoritter er at finde iblandt 😉
For de fleste der bliver ældre, er der en gennemgående og stigende tendens til at man ved festlige lejligheder, ser tilbage til dengang man selv rigtigt gik i byen og festede igennem – kort sagt: tilbage til dengang hvor livet var lidt mindre kompliceret end nu ;-))
Til DIN næste fest kan du altså få musikken og stemningen fra dengang, med RYTMEHOSPITALET, her tilser vi stadigvæk sundhedstilstanden på de gode gamle hits, lader musikken vække glade minder, der er spejlkugle, pinspots og lidt røg – og naturligvis: En DJ der ikke rapper, men snakker i mikrofonen 😉
Er du klar til at blive indlagt på RYTMEHOSPITALET ? – Test dig selv:
Har du danset for vildt til “Summer of 69” med Bryan Adams ?
Har du kinddanset til “Words” med F.R. David ?
Har du skrålet med på “You´re in the army now” med Status Q ?
Kan du huske da vi dansede “Lambada” og vrikkede for sindsygt med understellet ?
Fik du også dit første kys til en af sangene fra Kim Larsens “Midt om natten” album ?
Kan du synge med på Tøsedrengenes “Indianer” ?
Har du smagt en “Gammel have” eller en “Fortorv kom nærmere”, eller bare ren “Pisang Ambon” ?
Kan du nævne mindst 2 sange med Wham ?
Har du stået i kø til mønttelefonen for at ringe efter en taxa hjem ?
Har du eller en af dine nærmeste venner haft Limahl hår eller Michael Bolton krøller ?
Er du fyr og flamme når du hører “Kom tilbage nu” eller “I just can´t get enough” ?
Har du haft enten et slips, et bælte eller øreringe – i plastik – & i neonfarver ?
Kan du nynne med på Whigfields “Saturday Night – Be my Baby” ?
– Kan du svare JA til mindst 3 af ovenstående ?
Så er du sikkert klar til en musikalsk behandling, Jeg glæder mig til at høre fra dig næste gang du skal holde en voksenfest 😉