Ofte Stillede Spørgsmål
– Frequently Asked Questions:
Et mobildiskotek – er det ikke bare noget med at spille så højt at alle gæsterne har blod ud af ørerne ?
– Det er faktisk en ret udbredt misforståelse, langt de fleste mobildiskoteker sørger for at musikken er så tilpas høj at der kan danses, men også så det ikke føles generende.
Med et mobildiskotek får du et stort udvalg af den ægte musik, som du kender, og husker den, ingen risiko for at blive udsat for en hammondorgeludgave af Europes “Final Countdown” inkl. temmelig kraftig jysk accent.. (Det ER hørt :-o)
Du kan også leje en jukebox, med risiko for at Jodle Birge fanatikeren ophøjer sig selv til DJ, og sikrer at alle hans egne favoritter bliver hørt…
Livebands er næsten altid et hit, men musikerne skal holde pauser, og spiller sjældent mere end 2-3 x 45 min. pr aften, og hvad så… ?
– Her kan du med fordel supplere med RYTMEHOSPITALET, der både sørger for dinnermusik, som opvarmning til bandet, til at sikre stemningen i pauserne, og naturligvis til at fortsætte festen til den lyse morgen. Kan du klare at spille melodier til festsange ?
– I samarbejde med Festklaveret.dk, kan jeg levere instrumentalversioner af de mest almindelige festsange, blot skal dette bestilles i god tid før festen. Kan du synge for, når vi skal have fællessange ?
– Det er der en del der har spurgt om gennem tiden, men faktisk aldrig mere end een gang…
Liiiige på det punkt er det nok bedst at jeg blot erkender mine begrænsninger 😉 -men jeg stiller gerne en mikrofon til rådighed til den der skal synge for. Hvor meget plads bruger du ?
Ved sædvanligt setup fylder anlægget ca. 3,5 m (B)x 2 m (D), men det kan i reglen tilpasses forholdene på stedet. Hvad skal vi sørge for til dig ?
Der skal være mindst een 230 V stikkkontakt i nærheden (skal være ubelastet) eller en 400 V stikkontakt.
Derudover bare en enkelt pilsnerøl og nogen sodavand (Light, PepsiMax er kongemærket 😉 i løbet af festen.
Evt. mad skal blot være “musikermad” Kan vi få dig ud og spille til en ungdomsfest på vores handelsskole ?
– Nope!
Medmindre at det f.eks. er en decideret 80´er fest, så er der mange gode mobildiskoteker der kan klare ungdomsfesterne bedre end jeg. Spiller du ikk´ noget heavy??
– Nej! Ikke fordi jeg har noget imod det, men det sætter som regel en mærkelig stemning blandt de fleste gæster.
AC/DC, Twisted Sister, Guns´n Roses osv. står i mit arkiv under rock, og det kommer vi som regel også omkring. Kommer du over hele landet ?
– Ja, i teorien, men med det smukke Vestsjælland som udgangspunkt.
Så skal du bruge os til en fest i Aalborg må du nok påregne nogen seriøse kørepenge 😉 Spiller du ekstranumre ?
Både og… – Når vi har aftalt at vi skal lukke, så bestemmer jeg de sidste 2 sange – ALTID!
– Det har jeg gjort på alle arrangementer igennem mere end 25 år og det bliver der altså ikke ændret på.
Aftenens næstsidste sang er således altid Michael Falch & Malurt med “Før vi går hjem” og derefter Sirius´ og deres klassiske “Ka´ du ha´ det rigtigt godt”.
Det er et par dejlige sange at geare ned på og afslutte festen så alle kan gå (eller kravle) hjem med en rolig følelse i kroppen.
Og når der så bliver ryddet op og pakket sammen så går alle faktisk og nynner stroferne af “Ka´ du ha´ det rigtigt godt” – og det er jo ikke det værste ønske at tage med hjem, vel ? Vi skal have et modeshow i medborgerhuset, kan vi få dig ud som konfrencier ?
– Nej, ikke for at ville spille kostbar, men modeshows interesserer mig ikke + jeg har så meget andet der også skal passes, så her må jeg takke nej. Kan du ikke overspille nogen af dine gamle vinylplader til mig ?
– Desværre, det tillader hverken tiden eller lovgivningen. Men efterhånden kan langt det meste musik, også gamle vinyludgivelser, findes som download på diverse Online musikshops. Må man komme med musikønsker ?
– Gæsterne er naturligvis meget velkomne til at komme med musikønsker, og det er for mig stort set underordnet om vi skal “Danse i måneskin”, tjene “Money for Nothing” eller høre om “Summer of 69” – bare jeg får lov at lægge det ind i et passende flow.
Således sikres at musikken bliver for alle, og kan køre som lidt “bølger”, båret af smil og danseglæde fra gæsterne, mens man kan se de tænker: “Heeyyy den havde jeg helt glemt, den er fed”, “Åhh, det var dengang da…”, og “Der er vores sang lillemor!”
Når man ønsker et stykke musik, ja så forventes det naturligvis at man danser til det.