Udstyret:
(mest for nørderne 😉
Pulten er en hjemmebygget flightcase indeholdende, naturligvis, 2 stk. Technics 1210 pladespillere
(Klassikere – bedste DJ pladespiller nogensinde, Topkvalitet & uændret model siden 70´erne)
Pickup´erne er Ortofon DJS.
CDN-88, dobbelt CD afspiller fra Numark, gedigen dobbeltafspiller uden alt for mange moderne dikkedarer,
den kan det mest basale man kan forlange af en DJ afspiller, uden at være for hightech 🙂
Mixeren er et rigtigt fund fra dba.dk, en SM-450 fra Citronics fra way back tilbage i 80´erne; den er renset, justeret og efterset og god som ny, og det er præcis samme model som vi havde gennem mere end 10 år på Dianalund Kro, Discotek Ulven/Boomerang – ren nostalgi – for os der er vanemennesker 😉
Pulten er ophængt i gummistropper i et X stativ, som har et skørt af sort brandhæmmende molton.
Højttalerne er 2 stk. topkasser PLX12 200W + 2 stk. 15″ 400W bundkasser fra Omnitronics, det er nok ikke lige højttalervalget til halfester men til private mindre fester lyder det ganske fortrinligt.
Forstærkerskabet indeholder bl.a.:
1 stk. Jamo ProAmp 200 forstærker
1 stk. Audiosource EQ, grafisk equalizer
1 stk. 12 kanals switchpanel for lyseffekter
2 stk. Pulsar dæmpere 6/8 ch.
1 stk 4 ch. Pulsar modulator
Alt sammen gode gamle og simple komponenter, der er blevet passet og plejet, og efterset jævnligt for at sikre at det altid er på toppen.
Lyseffekterne er forsøgt holdt i “old style”, altså fortrinsvis ældre/tidløse effekter, og er af lidt forskellig oprindelse men består som regel af:
2 stk. Ministar fra JBSystems
2 stk “Wild Flower” fra JB systems
12 stk. Pulsar pinspots på 4 stk. bomme
2 stk. 30 cm prof. Spejlkugler
2 stk. LED spejlkuglespots fra JBSystems
(LED lys er godt nok lidt moderne for min smag, men de giver altså et superfedt lys på spejlkuglerne)
Desuden har jeg været heldig at få fingre i en god gammel 2 x 250W lyseffekt, en Martin RoboZap, som var “State of the art” dengang først i 90´erne, den er nu renoveret og fungerer upåklageligt
Lyset hænger almindeligvis i en sort trekantet bro på 2 stativer (3 m bred og max 310 høj)
Desuden bruger jeg en mindre røgmaskine, for at fremhæve lysstrålerne fra lamperne, så hvis der er røgalarmer i lokalerne skal de derfor frakobles, kan de ikke det, skal jeg have det at vide inden festen starter.